Det praktiske
Her på siden har vi listet en række af de mest almindelige emner og anbefalinger op, som du skal overveje, når du skal holde et arrangement. Har du f.eks. tænkt på strøm eller affalds-håndtering, støj, alkohol, parkering osv.
Vær dog opmærksom på, at forskellige arrangementer kræver forskellige ting, og alt til dit specifikke arrangement ikke nødvendigvis er oplistet her, ligesom det nok ikke er alt det oplistede du har brug for.
El
Der er mulighed for adgang til strøm på nogle af arealerne. Se muligheder under de enkelte arealer:
For etablering af strøm, kontaktes aut. el-installatør.
Arrangøren afregner selv for etablering og forbrug med aut. el-installatør.
Vand
Der er mulighed for adgang til vand på nogle af områderne. Se muligheder under de enkelte arealer:
For tilslutning af vand, skal henvendelse rettes til det vandværk, hvis forsyningsområde pladsen hører under.
Arrangøren afregner selv med vandværket for etablering og forbrug.
- Kontakt KLAR Forsyning.
- Kontakt Lyngens Vandværk.
- Kontakt Skovbo Forsyning Aps.
- Kontakt Bjæverskov Vandværk.
Toiletter
Afhængigt af hvilken type arrangement du skal holde, anbefales der 1-2 toiletter pr. 100 gæster.
Køge Kommune kan ikke tilbyde udlån af toiletvogne.
Prisen for leje af toiletter aftales med udlejningsfirma.
Musik og støj
Som arrangør bør du tilrettelægge dit arrangement, så det mindsker støjgener for naboer. Der vil i selve tilladelsen fra Køge Kommune, blive angivet et støjkrav, der skal overholdes.
- Placer dit lydanlæg/højtalere, så de vender bort fra nærmeste beboelse. Eller
anvend støjisolerende materialer f.eks. støjskærme, gardiner eller lignende. - Spil ikke musik efter udløbet af tilladelsen
- Hvis dit arrangement foregår sen aften/nat, så overvej om de mest støjende aktiviteter kan finde sted tidligt på aftenen.
- Lydbidraget fra arrangementet må ikke overstige 70 dB(A) målt ved nærmeste bolig i tidsrummet for tilladelsen.
Har du spørgsmål til støj er du velkommen til at kontakte Miljøafdelingen på e-mail miljoe@koege.dk.
Hvis du vil bruge musik og spille den offentligt, skal du betale afgifter til KODA og Gramex, som bl.a. repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder. Det gælder f.eks. ved opvisninger og kampe/stævner, hvor publikum har adgang.
Afgiften afregnes efter, hvordan musikken spilles, og hvor mange der lytter.
Affald
Det er altid arrangørens ansvar at holde pladser og ruter fri for affald under og efter arrangementet. Den nemmeste løsning er at holde affaldsmængden nede og sørge for, at gæsterne kan komme af med deres affald. Så sørg for, at der er rigeligt med skraldespande. Oprydning efter arrangementet skal ske hurtigst muligt og som angivet i tilladelsen.
Har du spørgsmål til affald er du velkommen til at kontakte Miljøafdelingen på e-mail miljoe@koege.dk.
Affaldscontainere
Affaldscontainere kan lejes hos private firmaer.
Naboorientering
Køge Kommune kræver ofte, at naboerne bliver orienteret om arrangementet (fx om vejen bliver spærret, bliver der spillet musik og lignende).
Det er vores erfaring at det kan forebygge mange klager, at orientere om især arrangementer som kræver afspærring eller som skaber uventet støj. Køge Kommune kan kræve annoncering i lokalaviser og evt. husomdelte informationsbreve.
Omkostningerne hertil dækker du som arrangør.
Afspærringsmateriel og skilte
Afspærringsmateriel og skilte kan lejes hos private firmaer.
OBS:
Du skal søge om tilladelse til at afspærre veje og/eller omlægge trafik. Med ansøgningen skal du vedlægge en skilteplan.
Læs hvordan du ansøger under Tilladelser fra Køge Kommune og scroll ned til "Afspærringer og trafikomlægninger" og "Skilteplan".
Opstilling og nedtagning af udstyr
Opstilling og nedtagning af udstyr (f.eks. hegn, containere, toiletter, og andre ting der leveres af tredjepart), skal foregå indenfor det aftalte tidsrum. Afspærringer skal tages ned, straks det ikke længere er nødvendigt. Hvis du ønsker ekstra tid til formålet, skal du kontakte Vej, Park og Byrum for nærmere aftale.
Kontakt Vej, Park og Byrum – anlæg og Myndighed på e-mail Anlaeg@koege.dk.
Tilskud til arrangementer
Der er mulighed for at søge tilskud til forskellige typer af arrangementer. Der er både almennyttige fonde og Køge Kommune har også en række puljer der kan søges. Læs mere om mulighederne på de enkelte hjemmesider:
- Aktiv Fundraising.
- Køge Kommunes puljer på Kulturområdet.
- Køge Kommunes tilskud til afspærring og skiltning ifm. arrangement.
Tjekliste
Her kan du hente og udskrive en tjekliste over de ting og emner du skal forholde dig til, i forbindelse med dit arrangement.
Det er ikke nødvendigvis alle ting der er relevante for dit arrangement, ligesom der også kan være specielle ting i forhold til dit arrangement, der ikke er nævnt.
Se Tjekliste.