Skip til hoved indholdet

Ansøgninger og tilladelser

Når du skal holde et arrangement, er det vigtigt, at du har søgt om de rette tilladelser i god tid.

Du skal altid søge om tilladelse hos ejeren af det areal du ønsker at bruge. Alt efter arrangementets karakter skal du også søge om tilladelse hos politi og/eller andre myndigheder, fx Brand og Redning og Fødevarestyrelsen. Vi gør opmærksom på at det altid er ansøgers ansvar at få søgt de nødvendige tilladelser.

På denne side kan du få et overblik over hvilke tilladelser dit arrangement kræver, og om der skal søges hos Køge Kommune, hos Politiet eller andre myndigheder.

Vi har valgt at beskrive de mest almindelige typer af tilladelser her på siden. Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål til dit kommende arrangement i denne guide, er du altid velkommen til at kontakte Vej, Park og Byrum og få hjælp.

Vejledende frister for ansøgninger

Når du skal søge om tilladelse, skal du være opmærksom på fristerne for de forskellige ansøgninger. Hvis fristen for din ansøgning ikke overholdes, kan dit arrangement blive afvist.

Nedenstående skema viser vejledende frister og hvem der skal søges hos for de mest almindelige arrangementer:

Hvad

Eksempler på arrangementer på offentlige arealer

Hvem

Skal der søges hos

Hvornår

Vejledende ansøgningsfrister

Arrangementer på fx torve, strande, grønne områder Køge Kommune – Vej, Park og Byrum 2 uger – 6 mdr. afhængigt af arrangementets størrelse
Omlægning af trafik, afspærring af veje ved fx motionsløb og cykelløb Køge Kommune – Vej, Park og Byrum 2 mdr. før arrangementet
Byggetilladelser til f.eks. scener og telte

Køge Kommune – Plan og Byg

2 mdr. før arrangementet
Fx motionsløb, cykelløb, motorløb, koncerter, cirkus og tivoli

Køge Kommune - Vej, Park og Byrum
Politi

1-2 mdr. før arrangementet
Lejlighedstilladelse til udskænkning af øl, vin og andre stærke drikke Politi

1 mdr. før arrangementet

Større arrangementer, fx stort deltagerantal, stort areal, specielle forhold o.lign. kan kræve politisk godkendelse. I disse tilfælde skal vi have ansøgningen 2-3 måneder før arrangementets afholdelse, for at vi kan nå at behandle ansøgningen. Vi anbefaler derfor, at du så tidligt som muligt kontakter Vej, Park og Byrum og/eller politiet.

Alle ansøgninger om større arrangementer vurderes enkeltvis, da der ikke er nogen præcis grænse for hvornår et arrangement kræver politisk godkendelse. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Vej, Park og Byrum for at høre nærmere.

Tilladelser fra Køge Kommune Tilladelser fra Midt- og Vestsjællands Politi Tilladelser fra andre myndigheder

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374

tmf@koege.dk