Skip til hoved indholdet

Torve, pladser og vejarealer

Køge Kommune har en række torve, pladser og vejarealer som vi udlåner til forskellige typer arrangementer.

Hvem kan låne?

Det er både private, foreninger og kommercielle firmaer der kan søge om at låne torve, pladser og vejarealer.

Hvad kan lånes?

Nogle arealer ligger i byen med mange naboer, mens andre ligger mere åbent og frit. Ligesom nogle arealer er store og andre er små eller har bedre adgangsforhold end andre. Dette betyder at nogle arealer er mere velegnede til nogle typer af arrangementer end andre.

Det er også muligt at låne offentlige- og private fællesveje til f.eks. cykelløb og vejfest.

Lidt information om de torve, pladser og vejarealer vi udlåner: Torve, pladser og vejarealer du kan låne.

Kort over torve, pladser og vejarealer vi udlåner:

Depositum og leje

Som hovedregel skal der betales depositum og dagleje, når du lejer ”torve, pladser og vejarealer”.

Arealer kan dog lejes gratis efter følgende prioritering:

  1. Aktiviteter for børn og unge under 25 år.
  2. Folkeoplysende aktiviteter, såsom debatarrangementer og kulturelle arrangementer (godkendte foreninger under folkeoplysningsloven).
  3. Almene velgørende foreninger (godkendte efter ligningslovens §8A). 
  4. Øvrige aktiviteter - herunder private formål og aktiviteter af kommerciel karakter.

Hvis formålet med et arrangement er privat eller kommercielt, kan arealet udlejes til de priser, som er beskrevet i Køge Kommunes takstblad:

Se takster for lån af kommunens Torve, pladser og vejarealer.

Hvis dit arrangement strækker sig over flere dage, er første dag til fuld dagsleje og de efterfølgende sammenhængende dage, som omhandler samme arrangement, er til halv pris.

Du er altid velkommen til at kontakte Vej, Park og Byrum for mere information om de forskellige områder.

Ansøgningsfrister

Ansøgninger til mindre arrangementer skal vi have 10 hverdage før arrangementets afholdelse.

Større arrangementer, fx stort deltagerantal, stort areal, specielle forhold o.lign. kan kræve politisk godkendelse. I disse tilfælde skal vi have ansøgningen 2-3 måneder før arrangementets afholdelse, for at vi kan nå at behandle ansøgningen.

Alle ansøgninger om større arrangementer vurderes enkeltvis, da der ikke er nogen præcis grænse for hvornår et arrangement kræver politisk godkendelse. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Vej, Park og Byrum for at høre nærmere.

Ansøgning

For at søge om at låne et torv, plads, vejareal skal du søge via virk.dk. Du skal bruge MitID eller ErhvervsID:

Tilladelse

Du modtager en mail, når din tilladelse med vilkår er klar til at hente i systemet.

Læs evt. mere om ansøgninger og tilladelser.

Søg om at låne kommunens torve, pladser og vejarealer

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374

tmf@koege.dk