---
title: "Tjekliste"
description: "Tjekliste for arrangementer i Køge Kommune"
date: "2024-03-19"
created: "2024-03-06"
---

[Hjem](https://arrangoerguiden.koege.dk/)

                    [Jeg søger som forening](https://arrangoerguiden.koege.dk/jeg-soeger-som-forening)

                [Tjekliste](https://arrangoerguiden.koege.dk/jeg-soeger-som-forening/tjekliste)

# Tjekliste

Nedenfor har vi lavet en tjekliste over de ting og emner du skal forholde dig til, i forbindelse med dit arrangement.

Det er ikke nødvendigvis alle ting der er relevante for dit arrangement, ligesom der også kan være specielle ting i forhold til dit arrangement, der ikke er nævnt.

Vi har inddelt emnerne i forhold til tidspunktet det er relevant at tænke på det, samt foreslået link til nyttige hjemmesider om emnet.

## Ca. 6 md. før arrangement

**Ο** Tjekke at datoen ikke kolliderer med helligdage eller andre arrangementer.

**Ο** Booke sted eller lokale, hvor du vil afholder dit arrangement.

**Ο** Lave en tidslinje for forberedelserne. Link til [opret en hurtig tidslinje i Excel](https://da.extendoffice.com/product/kutools-for-excel/excel-timeline-milestone-chart "opret en hurtig tidslinje i Excel").

**Ο** Opdatere budget og financieringsplan.

**Ο** Lave en liste over fonde og puljer der kan søges. Link til [tilskud til arrangementer](https://arrangoerguiden.koege.dk/jeg-soeger-som-forening/det-praktiske#overskrift9 "tilskud til arrangementer").

**Ο** Indtænke grønne principper og bæredygtige løsninger.

**Ο** Finde nogen der kan hjælper dig med planlægning, teknik og SoMe.

**Ο** Lave en risikovurdering. Link til [forklaring på hvad en risikoanalyse er](https://dinero.dk/ordbog/risikoanalyse/ "forklaring på hvad en risikoanalyse er").

**Ο** Lave en interessentanalyse. Link til [hjemmesiden Teambuilder om interessentanalyse](https://www.teambuilder.dk/interessentanalyse/ "hjemmesiden Teambuilder om interessentanalyse").

**Ο** Underskrive kontrakter og forhandle samarbejdsaftaler.

Undersøge behov for div. tilladelser og licenser f.eks.:

**Ο** Afspærrings- og skilteplaner.

**Ο** Telte eller andre transportable konstruktioner.

**Ο** Polititilladelser.

## Ca. 3 md. før arrangement

**Ο** Indsende ansøgninger om tilladdelse til arrangementer. Vær dog opmærksom på, at store arrangementer kan have længere behandlingstid.

**Ο** Tjekke om der er behov for lejlighedstilladelse.

**Ο** Tjekke om der er behov for affaldshåndtering og naboorientering.

**Ο** Tjekke om der er KODA eller Gramex udgifter.

**Ο** Lave en drejebog med deadlines og opgavefordeling. Link til [hjemmesiden Miro](https://miro.com/da/ "hjemmesiden Miro").

**Ο** Sende invitationer ud.

**Ο** Opdatere budget og financieringsplan igen. Er der behov for justeringer?

**Ο** Lave en detaljeret kommunikationsplan. Link til hjemmesiden [Infomedia om hvordan du laver en kommunikationsplan](https://infomedia.dk/blog/saadan-laver-du-en-god-kommunikationsplan-med-skabelon/ "Infomedia om hvordan du laver en kommunikationsplan").

**Ο** Danne et overblik over gratis eventkalendre.

**Ο** Vurdere om der skal oprettes en hjemmeside eller et Facebook event.

**Ο** Vurdere om der skal laves tryksager for at markedsføre arrangementet.

## Lige op til arrangement

**Ο** Tjekke om vejrudsigten har konsekvender for arrangementet.

**Ο** Opdatere og gennemgå eventplanen og tjeklisten en gang til.

**Ο** Tjekke tilmeldingslister.

**Ο** Tjekke at der er aftalt fotograf og/eller videograf.

**Ο** Tjekke at der er styr på afspærringer og skilte.

**Ο** Kopiere vigtige dokumentation - tilladelser, gæstelister, eventplan mm.

**Ο** Planlægge at være tidligt på stedet på dagen(e).
